23. december 2025
|
|
![]() |
Året lagde ud med en aften for alle de frivillige, som gør en kæmpe indsats for/ på Kunstnergaarden. Det være sig med håndværkeropgaver, havearbejde, pas- ning af caféen og Saltofte Larsen Sam- lingen i åbningstiden samt den alminde- lige drift ikke at forglemme. Planlægning, annoncering og pressemeddelelser, vare- tagelse af medlemsregister, udsendelse af nyhedsbreve, hjemmeside- og facebook- opdateringer. Bogholderi og regnskab. Der er rigeligt at takke de mange fri- villige for - stort som småt. |
|
Arbejdsholdet bestående af 5 mand mødes hver mandag og onsdag får udrettet mange gode opgaver på gården. Arbejdsholdet har i år fået to nye deltagere. Svend Erik er en dygtig håndværker og Lisbeth tager sig bl.a. af maleropgaver og hjælper tillige i caféen. Lisbeth har malet alle døre på toilettet, så den sidste finish er bragt i orden. Svend Erik har bl.a. givet Kulturhusets hoveddør en tiltrængt overha- ling. Thomas hjælper med glarmesteropgaver og har sat glas i de staldvinduer, som skal skiftes i gården. De nye regler vedr. udskiftning af asbestholdige tagplader betød at arbejdsholdet i november og december udelukkende var beskæftiget med udskiftning af den nederste række af tagplader på vestlængen ind mod gården og hjørnet mod nordøst, hvor også skotrenden er blevet repareret. Skotrenderne over porten er blevet repareret og delvis udskiftet, både mod gården og mod søen. Mod søen var der tidligere asbestplader over portbuen. De er nu udskiftet med tegl, så den ligner alle de andre buer. De gamle asbestplader er forskrifts- mæssigt behandlet og kørt på genbrugspladsen. Kunstnergaardsskiltet er blevet genopfrisket med sort maling og står nu knivskarpt igen. Stuehusets gavl mod øst er blevet afrenset og malet og inde i gården er stuehusets facade malet. Vestlængens sydvendte gavlspids er blevet udskiftet og gavlmuren er malet. Der skal sættes et halvbuet vindue i gavlspidsen, så der kom- mer lys ind til loftet over ’Baronen’. Pejsegården er ved at blive istandsat. Det betyder at det gamle halv- tag nu bliver udskiftet med et nyt, som både er æstetisk smukkere og giver nye muligheder for udnyttelse af gården. Det er hensigten at renovere pejsen og se om den virker, så der kan tændes op i den ved sammenkomster i pejsegården. Kunstnergaarden har fået tilført en del overskudsjord fra Skelbæklund, som er blevet spredt ud rundt om søen, så nu kan man bevæge sig tørskoet omkring søen, også hvis vandstanden skulle stige igen. Haveholdet fortsætter det gode og omfattende arbejde med beplant- ning, beskæring, klipning og anlægsopgaver. Medens nogle har haft travlt med at male vægge og facader har ma- lerholdet siddet på skolebænken og fået undervisning i akvareltek- nikker.
|
|
Foreningen Kunstnergaarden har det godt: Foreningen har 366 medlemmer der støtter foreningen med et medlemskab og et kontingent. Næsten dobbelt så mange har sagt ja til at modtage informationer om aktiviteter på Kunstnergaarden. Der er ca. 25 lokale sponsorer, som støtter med et årligt beløb, hvilket med- virker til at vi kan holde skruen i vandet. Der er en engageret bestyrelse, som diskuterer, stiller forslag og beslutter, hvordan Kunstnergaarden bliver et aktivt og attraktivt kultursted. Også attraktivt for dyr. Arbejdsholdet har bygget et fint andehus på søen, men andemor valgte at tage ophold i et gammelt zinkbadekar i gården fyldt med lavendler og lagde sig til rette på 12 æg og i august kunne hun tage alle sine ællinger med ned til søen. Sorø kommune har tillid til det arbejde, der udføres på gården og støtter fortsat med et årligt tilskud. Vi havde den glæde og fornøjelse at nå at blive inviteret til et dialogmøde med Kultur- og Fritidsudvalget lige her på falderebet af 2025. Det sætter vi stor pris på, for det er godt at have den personlige kontakt med politikerne. ![]() |
![]() |
![]() |
Hvad kan det så bruges til at Foreningen har det godt – hvad betyder det ? Gården har, indenfor det år der er gået, skabt oplevelser af forskellig art, som har haft om- kring 2000 gæster. Søndagsmatinée og Brunch den 9. februar hvor Triolen spillede klassiske værker og den 6. april hvor Amalie Kjældgaard viste violinens formåen i de rette hænder. Vinterjazz blev afviklet i samarbejde med Sorø Jazz den 22. februar, hvor Helle Danum Kvartet underholdt for et udsolgt Kulturhus. Den 20. marts blev der afholdt Korkoncert og fællessang med koret ’MeerMusik’. Kunst i Pinsen præsenterede kunstnergruppen ’Baghuset’ fra Roskilde. Kulturnatten tiltrækker ikke det store antal gæster, men det er nok meget godt at medvirke i arrangementet. Sommerens kunstudstillinger var til gengæld godt besøgt, især på ferniseringsdagene. Årets kunstnere var: Linette Frandsen - Malene Falck - Peter Fuglsang, Eva Flinch Gjedde - Mætte My Stik - Flemming Jørgensen, Bettina Svejsø - Steffen Faisst - Malene Bonné Meyer og Lise Fleck - Else Vinæs - Søren Bækkel. |
|
Sommerjazz den 15. juli – ligeledes arrangeret med Sorø Jazz præsenterede Zier Romme Trio og til trods for at Kunstnergaarden og Dianalund blev ramt af det værste skybrud i mands minde, som forårsagede en sand syndflod gennem porten, som gæster og musikere skulle forcere, blev det en vellykket koncert. Historiske dage for skoleklasser fra Holbergskolen blev afviklet i august af Rune og Søren. Kunsthåndværkermarkedet blev en stor succes med flere gæster end sidste år og folk blev længere takket være det fantastisk gode vejr på dagen. Vi havde ikke fået fonds- støtte til leje af telte i år, så vi måtte selv finansiere dem, til gengæld blev vi begunstiget med støtte fra Sorø Låne- og Sparekasses Fond til musik og annoncering. Stenhuggernes og Malergruppens Efterårsudstilling blev traditionen tro afviklet første weekend i efterårsferien. Herudover blev der afholdt teater for børn ved Elsebeth Sass fra Teatergården i Holbæk med støtte fra Egholdt fonden. Hver onsdag er der aktiviteter i Stenhuggergruppen og i Malergruppen og Læsegruppen er i cafeen første mandag i måneden. I 2026 er det 25 år siden Saltofte Larsen Fondens ejerskab til Kunstnergaarden faldt på plads – det skal markeres! Og der er 125 års jubilæum for Dianalund by. DUR har fore- slået et muligt samarbejde. Foreningens bestyrelse vil tage begge jubilæer op til drøftelse. Der er allerede etableret en kontakt til Holbergskolen om et samarbejde vedr. en kunstnerisk jubilæumsaktivitet i juni 2026. Caféen er en stor succes, ikke mindst takket være god ledelse og alle de dedikerede frivillige, som yder en fan- tastisk indsats. Foreningen har en sund økonomi og den styres kompetent af kasserer Linda Wittchen. Alt i alt et godt år for Foreningen Kunstnergaarden, hvor vi har en god velfungerende bestyrelse og et godt samar- bejde med Saltofte Larsen Fonden og andre interessenter. |
![]() |
![]() |